februar, 2009

Jeg er uønsket i Gellerup

Eller: Hvordan slipper vi af med de andre?

Lige nu har jeg ud over de sædvanlige smerter i hele kroppen et hold i nakken. Det er ikke usædvanligt. Min daglige fysiske tilstand svinger mellem træt og udmattet, jeg har ofte hovedpine og har svært ved at koncentrere mig, og det er slut med at multitaske.

Min dagligdag er en balancegang mellem alt det, jeg gerne vil og brænder for at gøre, og det jeg kan: Skal jeg handle f.eks. kan jeg ikke være sikker på, at jeg kan mere dén dag – og “aktiviteter” som denne lægger jeg derfor på andre dage en dem, hvor jeg f.eks. skal til møde. Read the rest of this entry »

Forbud mod hensyntagen til minoriteter?

Endnu et assimilationskrav

Folkeskolelovens § 1. stk. 3 lyder:

“Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”

Vi lever fortsat i et demokrati.

D. 19/2 2009 (i torsdags) fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i folketinget, hvor den afsluttende formulering i resumet lyder som følger:

“Forbud mod, at regeringen, kommunerne, folkeskoler m.fl. tager særlige hensyn til elever med anden kulturel baggrund end dansk i folkeskoleregi”.

Se, det er lovreligion i praksis!

Tak til Kristian for at gøre opmærksom på det. Kilde: www.ft.dk

Jeg elsker skumringen – Nu med sne

Der er noget ganske særligt ved skumringen i et boligområde som det her, og det bliver ikke dårligere af sne.

De sidste unger skal lige lege færdig, mens lysene tændes et efter et i de mange vinduer… Det er rigtig hyggeligt, og jeg bliver mindet om, at jeg er en del af et fællesskab. Her til aften mødte jeg nogle børn, som var klar på at nå at lave en lyn-snemand.

Den er da flot 🙂

Borgerkrigslignende tilstande i Gellerup?

Jyllands-Posten. Igen

I forgårs skrev jeg et indlæg, som bl.a. omhandlede mediernes overdrevne fremstilling af problemerne i Gellerup og den pris, som de unge betaler for det.

Den efterfølgende debat udviklede sig bl.a. til en diskussion om, hvorvidt medierne overhovedet overdriver, eller om det forholder sig sådan, at jeg ikke kan se, HVOR slemt det er, fordi jeg bor midt i det og har vænnet mig til det så at sige…

I går skrev JP Århus så bl.a. følgende i lederartiklen:

“Området, som de hærger i, er blandt andet kendetegnet ved, at politipatruljer ikke tør bevæge sig ind i det uden udrustning som til en mindre borgerkrig. For ikke at provokere holder de sig så hellere væk…” Read the rest of this entry »

Videoovervågning og populisme

De unge betaler prisen

Der er gode lytter-, seer- og læsertal i en brandvarm historie fra Gellerup.
Og der er tilsyneladende også gode stemmer i samme.

Det har Gert Bjerregaard på de sidste givet os et godt eksempel på. Men han er ikke alene.

Folketingsmedlem (S) René Skau Bjørnson, som også sidder i foreningsbestyrelsen (dvs. den overordnede ”hat” på alle afdelinger) i Brabrand Boligforening har sammen med flere andre politikere fået den ide, at vi skal have videoovervågning her i Gellerup. Read the rest of this entry »

Demokrati er noget opreklameret pjat

Stil krav til muslimer?

Vi må vedgå os, at nogle mennesker simpelthen er klogere og tættere på sandheden end andre – og det er på tide, at vi indskrænker mulighederne for indflydelse og rettighederne generelt for dem, der ganske enkelt bare ER dummere og længere væk fra den absolutte sandhed.

Derfor hilser jeg også DF´s nyeste forslag om 5 krav til muslimer velkomment!
Blot synes jeg, at de giver den alt for lidt gas, og jeg vil derfor tillade mig at komme med forslag til et par tilføjelser. Read the rest of this entry »

Må vi have lov at være her?

Tilsyneladende ikke!

Socialrådmand og venstres borgmesterkandidat i Århus Gert Bjerregård mener, at der skal væltes 6 boligblokke i Gellerup og Toveshøj…

Begrundelsen? Vi skal ligne resten af Århus!!! Og se det er jo hørt før… 🙁

Der skal en udtyndig til, har jeg hørt ham sige på offentlige møder.

Udtynding? Det er da ikke sådan noget, man gør med mennesker – er det? Men hvad. Vi spreder jo også tosporgede elever, og det er vist sådan noget, man gør med kvæg?

Mage til respektløshed! Forestil jer, at nogen foreslog, at der skulle sættes en bulldozer på Gert Bjerregaards hjem for så at tvangsforflytte ham til Gellerup!

Det mest uhyggelige er dog, er der er stemmer i det…

NB: Gert Bjerregaard siger dog, at ingen skal tvinges til at flytte.
Så er det jo ikke muligt! Altså er det enten varm luft eller lodret løgn!

Hvad skete der siden?

En grundigere gennemgang af baggrunden for tvangsspredningen af Gellerups beboere her.