Tvangsskilsmisse?

24-årsreglen

Jeg har lige været ude at købe den sidste julegave. Her mødte jeg en lille purk på omkring 2 år, som på arabisk-dansk fortalte sin mor, at han jo lige havde mødt mig hos sine bedsteforældre 😀 Sådan lød oversættelsen i al fald, og det er rigtigt nok…

Jeg elsker at komme hos den familie. Her er megen varme. Drengens mor er i midten af 20´erne, og hun er familiesammenført med sin mand. De mødte hinanden, da han var på ferie i Libanon. Sidst jeg besøgte hans forældre, var de der begge på besøg. Kærligheden lyser ud af dem, og drengen stråler af selvværd. Hvilket held, at de nåede at blive familiesammenført inden 24-årsreglen blev indført.

I skarp kontrast hertil er jeg for få dage siden blevet kontaktet af en anden ung kvinde på nogenlunde samme alder. Hendes baggrund er noget mindre ressourcefyldt, og nu er hun løbet ind i problemer med en del af sin familie, fordi hun har giftet sig men en mand, som de ikke synes er passende.

Tænk i øvrigt, at hun også skal presses af, at hun går med tørklæde. Hun har brug for støtte og ikke for at blive hængt ud.

Nå. Men de to modsætningsfyldte menneskelige møder indenfor kort tid har igen fået mig til at tænke på, hvorfor i al verden det skulle være bedre, at staten frem for forældrene eller andre familiemedlemmer dikterer, hvem vi skal gifte os med eller skilles fra?

Jeg går ind for det frie valg!

Tilbage til Best of 2007

Skriv en kommentar