Om at bo i Gellerup

Tryghed og dagligdag i Parken

En læser har på Stiftenblog med megen sarkasme og ironi givet udtryk for, at jeg da umuligt kan have behov for tryghed, når jeg har valgt at bo i Gellerup.

Mit svar til ham var omfattende, så jeg valgte at poste det i et selvstændigt indlæg:

Kære (navn)

Det er åbentlyst forskelligt, hvad det er, vi trives med 🙂 Og godt for det!

Men det med behov for tryghed har vi til fælles! Sagen er, som du kan læse i mit nyeste indlæg, at jeg føler mig tryg her. Jeg kigger mig ikke over skulderen, når jeg går alene ude efter mørkets frembrud, og skulle jeg komme til at føle mig truet, ville jeg føle mig noget mere sikker og tryg ved at bede om hjælp her end f.eks. i området omkring banegården, hvor de fleste overfald jo sker.

De mange frivillige på gaden den seneste tid fortæller noget om hvorfor. Sådan oplever jeg ånden her.

Da jeg for nylig var i Egypten i 14 dage sammen med min søster, tog vi afsted herfra kl. 3 om natten. Min overbo kom forbi og drak en kop kaffe for at sikre sig, at vi kom godt ud ad døren. Sådan gør man, der hvor han kommer fra – uanset tidspunkt på døgnet. Han ville også uden videre have kørt os til Billund.

Samme familie har i øvrigt en nøgle til min lejlighed. De vander blomster, sorterer post og sår´n, når jeg er væk nogle dage ad gangen. Det gør mig også tryg.

Når du taler om “en rolig tilværelse” og tiden “før landet blev beriget med den nu så kendte nye kultur”, så hører jeg godt din ironi 😉 Men jeg vil alligevel vælge at tage dig på ordet 🙂

Det ser nemlig ud som om, synes jeg, at vores behov for ro er forskelligt.

For nogen tid siden fortalte jeg nogle mennesker, hvor jeg bor, og at jeg elsker at være her bl.a. pga. al det liv vi har herude. “Ja det kan vi jo læse om”, sagde en kvinde med et smil.

Kort efter fik jeg leveret et møbel af en anden kvinde, der heller ikke kender området: “Sikke meget liv der er herude”, udbrød hun overrasket, da hun steg ud ad bilen…

Det er der. Og jeg elsker det! Ikke fordi, at det er mere rigtigt end noget andet, men fordi jeg er sådan…

Jeg elsker lyden af legende børn og duften af vandpibe og grill. Jeg glæder mig over de mange besøg jeg får at børn, der lige kigger forbi. Jeg trives med forskellighed i sprog og udseende – mangfoldighed gør mig glad. Jeg vil få svært ved at leve uden den varme og hjertelighed, som jeg møder i så rigt mål, og jeg er vild med at blive inviteret på mad ikke mindst men også kaffe. Jeg er optaget af og taknemmelig for de mange historier om menneskers liv, som jeg får foræret og jeg nyder, at vi her i min opgang “løber sammen” i “hjemme-hygge-inde-tøj” om aftenen for lige at dele dagens eller ugens begivenheder.

Det er OGSÅ Gellerup – og det passer til mig…

Jeg håber, at også du har fundet et sted at bo, som passer til DIG…

Skriv en kommentar