Arkiv for ‘Etniske minoriteter’ kategorien

Funktionelle lidelser

Vejledning vedr. funktionelle lidelser indebærer dobbelt diskrimination af etniske minoriteter

Dansk Selskab for Almen Medicin planlægger at udgive en klinisk vejledning vedr. såkaldte “funktionelle symptomer og lidelser”. Et udkast til vejledningen har været sendt i offentlig høring i efteråret 2011.

Funktionelle lidelser og den nye kontroversielle under- og forskningsdiagnose bodily distress syndrome er begreber, der anvendes indenfor psykiatrien. Bodily distress syndrome (BDS) er et forslag til reformulering af diagnoser som tidligere blev kaldt bl.a. medicinsk uforklarede sygdomme, somatisering eller somatoforme lidelser/forstyrrelser, som det benævnes af WHO. Read the rest of this entry »

Inklusion eller assimilation?

Fisken der druknede

Et gammelt folkeeventyr fortæller, at en mand der en dag var ude at fiske fangede en gedde. Han blev så glad, så glad og besluttede, at han ville gøre gedden til noget helt specielt. Hvis det nu bare kunne lykkes?

”Den må kunne blive til et landdyr”, tænkte han. Og så puttede han gedden ned i en vandpyt og fjernede hver dag lidt af vandet.

Gedden BLEV til et landdyr, og manden tænkte, at så måtte den kunne blive til mere endnu… Nu lærte han den at gå! Han var så kisteglad for sin lærling, som fulgte ham overalt og var trofast som en hund. Read the rest of this entry »

Helhedsplan og moské (2)

Læserbrev i Skræppebladet – kommentar nr. 2 til Gert Bjerregaard, tidl. rådmand for Venstre:

Kære Gert Bjerregaard

Af dit svar til os i sidste nummer af Skræppebladet (læs indlæg og GB´s svar her) kan vi forstå, at du mener, at vi trækker debatten ned på et overordentligt lavt niveau, hvilket du ikke vil bidrage til, og at vi tager dig til indtægt for synspunkter, som er udtrykt af en for dig ukendt læserbrevsskribent.

Derfor vil vi gerne præcisere:

Vi tager dig ikke til indtægt. Vi spørger heller ikke, om du går ind forslaget om, at såkaldte ”fremmede” ikke skal have adgang til at bosætte sig i Gellerupparken. Read the rest of this entry »

Helhedsplan og moské

Læserbrev i Skræppebladet – kommentar til Gert Bjerregaard, tidl. rådmand for Venstre:

Kære Gert Bjerregaard

Du har et debatindlæg i Skræppebladets septembernummer.

Her svarer du på et tidligere indlæg af Johanne Heilskov, hvori hun argumenterer for, at beboersammensætningen i Gellerup skal ændres, og at dette bl.a. skal foregå ved at indføre racediskrimination.

Vi noterer os, at du erklærer dig ”ganske enig” i hendes synspunkter vedr. ændring af beboersammensætningen, uden at du lægger afstand til det forslag, at ”fremmede” ikke skal have adgang til at bosætte sig i Gellerupparken. Read the rest of this entry »

Tænk, hvis nu de tror, jeg er muslim!

Forestil dig følgende:

Du anskaffer dig eller finder et tørklæde, tager det på hovedet og binder det, så det ser autentisk ud. Du får nu taget et billede og bruger det på FB som dit profilbillede.

Hvad sker der? Indeni dig altså?
Bliver du, som jeg gjorde, et kort øjeblik bekymret for, hvad dine FB-venner vil tro og tænke om dig?
Er det muligt, at du et kort øjeblik mærker frygten for, om de nu vil lægge afstand til dig og tale om dig bag din ryg? Er det muligt, at du lige ville nå at mærke det i maven, og at du genkender følelsen fra andre situationer i dit liv? Read the rest of this entry »

Forbud mod hensyntagen til minoriteter?

Endnu et assimilationskrav

Folkeskolelovens § 1. stk. 3 lyder:

“Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”

Vi lever fortsat i et demokrati.

D. 19/2 2009 (i torsdags) fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i folketinget, hvor den afsluttende formulering i resumet lyder som følger:

“Forbud mod, at regeringen, kommunerne, folkeskoler m.fl. tager særlige hensyn til elever med anden kulturel baggrund end dansk i folkeskoleregi”.

Se, det er lovreligion i praksis!

Tak til Kristian for at gøre opmærksom på det. Kilde: www.ft.dk

Hvor tolerante er vi lige?

Det, vi ikke gør

Jeg går ned ad gågaden i en provinsby i Jylland. Imod mig kommer et ungt par med et barn i klapvogn, kvinden bærer tørklæde.

De smiler begge og hilser på mig, så jeg hilser selvfølgelig også på dem.
Men jeg undrer mig: Hvor kender de mig fra? Jeg mindes ikke at have set dem før. Read the rest of this entry »

Danskersvin?

Omvendt racisme?

En formiddag for nylig sad jeg på en af mine altaner og nød solskinnet. Pludselig plaskede der vand ned fra altanen ovenover, og jeg udbrød højlydt en eller anden ”UH”-lyd.

Det udløste så den helt usædvanlige reaktion, at en knægt, som vel må have været omkring 12 år gammel, og som sad på en bænk ved stien på den anden side af parkeringspladsen begyndte at synge højt med sådan en foldboldstemme I ved nok:

”Danskersvi-in – er til gri-in! Smider os ud af landet” Read the rest of this entry »

Jeg er også dansker

Assimilation vs. mangfoldighed

¼ af DF´s vælgere mener ifølge en Gallupundersøgelse, at DF er et antimuslimsk parti.

Men det beror på en misforståelse, siger Pia Kjærsgaard. Det kan være frygteligt svært at skelne (især midt i aftensmaden).

Jamen det ER svært at forstå! Så lad mig lige prøve at forklare:

DF har ikke noget imod muslimer – når bare de holder op med at være muslimer! Read the rest of this entry »

Gellerupparken blomstrer

I dag er det Smuk Dag her i Gellerup!

Fra Brabrand Boligforening, der fejrer 60-års jubilæum, har vi fået en gave. Vi har valgt, at det skal være blomster. De morgenfriske er allerede i gang: 1800 altankasser skal tilplantes med 10.000 blomster – og så skal de hjem på altanerne 🙂

Børnene skal lege, være med i forskellige konkurrencer og lære en masse om affaldssortering. Al det står Meyerne – vores sociale viceværter – for.

Og dagen slutter med en forestilling af vores internationale børnecirkus Cirkus Tværs.

Jeg gad godt at have nogle flere kræfter, så jeg kunne hjælpe til – men mon ikke, der bliver overskud til at jeg kan tage et par billeder? 🙂

Se senere indlæg med fotos her.