Arkiv for ‘Mangfoldighed’ kategorien

Eid mubarak

Jeg var ude at handle i dag, og jeg købte sådan en ting, I ved nok, hvor ekspedienten skal underskrive kvitteringen.

Min ekspedient var noget mere brun end jeg, og han underskrev sig med Ahmed.

“Hav en god dag”, sagde han. “Tak”, svarede jeg, “og glædelig eid til dig, hvis du da fejrer den”.

“Tak”, sagde han, “Det gør jeg. Det var dejligt at høre”.

Et smil bredte sig og varerede helt ind i den næste ekspedition. Selv var jeg lige ved at tude. Read the rest of this entry »

Løgn, landsforrædderi og et gækkebrev

Ummaen mod rosset

For et ganske lille øjeblik siden ringede fire skønne unger på min dør: To piger med arabisk baggrund, en med somalisk baggrund og en med hhv. en dansk og en arabisk forælder.

De var løbet ”den lange vej” fra min gamle gade til min nye for at sige hej, aflevere et gækkebrev og i dag nok mest af alt med udsigten til, at de her på falderebet kunne redde sig et påskeæg! 😀

Klokken ringede, mens jeg sad og læste følgende: “Dem og os, det er mentaliteten. Det er ummaen mod rosset, det er ned med Danmark, som tillader sig at tegne alt muligt og endnu ikke har fået afskaffet sparegrisen i alle landets banker…” På Jette Plesner Dalis blog. Read the rest of this entry »

Tænk, hvis nu de tror, jeg er muslim!

Forestil dig følgende:

Du anskaffer dig eller finder et tørklæde, tager det på hovedet og binder det, så det ser autentisk ud. Du får nu taget et billede og bruger det på FB som dit profilbillede.

Hvad sker der? Indeni dig altså?
Bliver du, som jeg gjorde, et kort øjeblik bekymret for, hvad dine FB-venner vil tro og tænke om dig?
Er det muligt, at du et kort øjeblik mærker frygten for, om de nu vil lægge afstand til dig og tale om dig bag din ryg? Er det muligt, at du lige ville nå at mærke det i maven, og at du genkender følelsen fra andre situationer i dit liv? Read the rest of this entry »

Verden i farver

Kvindelig mangfoldighed

I søndags var jeg noget overmodig og bevægede mig over i Bazar Vest i den tro, at jeg lige skulle foretage mig et par lynindkøb. Flot Pia. Det var dagen før den Eid/Bayram, der markerer afslutningen på pilgrimsrejsen, så stemning og menneskemylder mindede mig påfaldende meget om Bilka d. 23. december… 😀

Midt i kaos og som så ofte før bemærkede jeg dog og glædede mig over de mange skønne kvinder, og den dag var det især de somaliske jeg lagde mærke til.

Det blev kysset og krammet, grinet og snakket. Og hvor ser de dog forskellige ud: Read the rest of this entry »

Kulturmøde

I mellemøsten er der ikke tradition for at fejre fødselsdag…

Men til gengæld for overdådige kager 🙂 (Foto) Read the rest of this entry »

Min kosmopolitiske veninde. På 12

Om racisme og fordomsfrihed

Vi er ikke født racister. Vi er født med et nysgerrigt og åbent sind. Et tydeligt eksempel er, da et familiemedlems datter på et par år første gang så et andet familiemedlems kæreste. Han er afrikaner og meget mørk. ”Se”! Udbrød hun og pegede… I løbet af ganske kort tid var de hjertevenner.

Men børn er også sensitive, og meget hurtigt bliver vi påvirket af vores forældre. Ikke kun af det de siger, men i mindst lige så høj grad af det, de gør og udstråler. Måske bare et undvigende blik eller en hård tone som reaktion på ”de der muslimer”. De ”fremmede”. De ”anderledes”. Og det sætter dybe spor! Read the rest of this entry »

Arrangeret ægteskab?

En ung pige fortæller mig glædesstrålende, at hun har fået en kusine. Hendes farbror er blevet gift og har fået en datter.

Pigens mor og jeg, begynder nu nysgerrigt at diskutere, hvorvidt farbrorens ægteskab er arrangeret eller ej, og pigen blander sig i samtalen.

Det tror vi nok, at det er, men vi kan ikke helt regne det ud, og samtalen fortsætter en stund endnu. Pludselig sukker pigen højlydt, kigger på os og udbryder i et bestemt tonefald: ”Men de er glade for hinanden, og så er det vel det vigtigste. Ikke?!”

Jo. Det har hun ret i. Og så er dén samtale i øvrigt slut.

Sommerfest i Gellerupparken

Mangfoldigheden længe leve!

En af de ting som gør, at jeg bliver så glad af at bo, hvor jeg bor, er at der er så mange kreative, sjove og engagerede mennesker omkring mig.

Tag nu bare i går: 1 – 2 – 3! Så har de lige banket en fantastisk sommerfest op for alle børnene!

Et par karruseller, kartoffel-smashing (nej, jeg vidste heller ikke, hvad det var!), dåsekast, ansigtsmaling, hoppeborge, en tryllekunstner og selvfølgelig det helt uundværlige Cirkus Tværs.
Nå ja. Og så var der jo lige kagerne og den gode mad, som altså ikke er frikadeller…

Men se selv: Read the rest of this entry »

Jeg er også dansker

Assimilation vs. mangfoldighed

¼ af DF´s vælgere mener ifølge en Gallupundersøgelse, at DF er et antimuslimsk parti.

Men det beror på en misforståelse, siger Pia Kjærsgaard. Det kan være frygteligt svært at skelne (især midt i aftensmaden).

Jamen det ER svært at forstå! Så lad mig lige prøve at forklare:

DF har ikke noget imod muslimer – når bare de holder op med at være muslimer! Read the rest of this entry »

Gellerupparken blomstrer

I dag er det Smuk Dag her i Gellerup!

Fra Brabrand Boligforening, der fejrer 60-års jubilæum, har vi fået en gave. Vi har valgt, at det skal være blomster. De morgenfriske er allerede i gang: 1800 altankasser skal tilplantes med 10.000 blomster – og så skal de hjem på altanerne 🙂

Børnene skal lege, være med i forskellige konkurrencer og lære en masse om affaldssortering. Al det står Meyerne – vores sociale viceværter – for.

Og dagen slutter med en forestilling af vores internationale børnecirkus Cirkus Tværs.

Jeg gad godt at have nogle flere kræfter, så jeg kunne hjælpe til – men mon ikke, der bliver overskud til at jeg kan tage et par billeder? 🙂

Se senere indlæg med fotos her.