Arkiv for ‘Kulturmøde’ kategorien

Løgn, landsforrædderi og et gækkebrev

Ummaen mod rosset

For et ganske lille øjeblik siden ringede fire skønne unger på min dør: To piger med arabisk baggrund, en med somalisk baggrund og en med hhv. en dansk og en arabisk forælder.

De var løbet ”den lange vej” fra min gamle gade til min nye for at sige hej, aflevere et gækkebrev og i dag nok mest af alt med udsigten til, at de her på falderebet kunne redde sig et påskeæg! 😀

Klokken ringede, mens jeg sad og læste følgende: “Dem og os, det er mentaliteten. Det er ummaen mod rosset, det er ned med Danmark, som tillader sig at tegne alt muligt og endnu ikke har fået afskaffet sparegrisen i alle landets banker…” På Jette Plesner Dalis blog. Read the rest of this entry »

Tænk, hvis nu de tror, jeg er muslim!

Forestil dig følgende:

Du anskaffer dig eller finder et tørklæde, tager det på hovedet og binder det, så det ser autentisk ud. Du får nu taget et billede og bruger det på FB som dit profilbillede.

Hvad sker der? Indeni dig altså?
Bliver du, som jeg gjorde, et kort øjeblik bekymret for, hvad dine FB-venner vil tro og tænke om dig?
Er det muligt, at du et kort øjeblik mærker frygten for, om de nu vil lægge afstand til dig og tale om dig bag din ryg? Er det muligt, at du lige ville nå at mærke det i maven, og at du genkender følelsen fra andre situationer i dit liv? Read the rest of this entry »

Kulturmøde

I mellemøsten er der ikke tradition for at fejre fødselsdag…

Men til gengæld for overdådige kager 🙂 (Foto) Read the rest of this entry »

Min kosmopolitiske veninde. På 12

Om racisme og fordomsfrihed

Vi er ikke født racister. Vi er født med et nysgerrigt og åbent sind. Et tydeligt eksempel er, da et familiemedlems datter på et par år første gang så et andet familiemedlems kæreste. Han er afrikaner og meget mørk. ”Se”! Udbrød hun og pegede… I løbet af ganske kort tid var de hjertevenner.

Men børn er også sensitive, og meget hurtigt bliver vi påvirket af vores forældre. Ikke kun af det de siger, men i mindst lige så høj grad af det, de gør og udstråler. Måske bare et undvigende blik eller en hård tone som reaktion på ”de der muslimer”. De ”fremmede”. De ”anderledes”. Og det sætter dybe spor! Read the rest of this entry »

Hvad er der galt med de mennesker?

Noget om kulturmøde og det gode liv

Her først på aftenen sad jeg et par timer på den altan, som vender ud mod det grønne område, og under mig sad/lå en stor gruppe mennesker (garanteret familie) på græsset, mens de havde gang i grill og samovar og børn løb omkring og legede.
I dag var det tyrkere, kunne jeg høre, og flertallet var kvinder i alle aldre.

Dette er en af de ting ved Gellerup, som jeg holder allermest af. Der ånder en helt særlig ro og harmoni, over den måde de er sammen på, og jeg suger det til mig. Det gør mig godt. Read the rest of this entry »

Om at bo i Gellerup

Tryghed og dagligdag i Parken

En læser har på Stiftenblog med megen sarkasme og ironi givet udtryk for, at jeg da umuligt kan have behov for tryghed, når jeg har valgt at bo i Gellerup.

Mit svar til ham var omfattende, så jeg valgte at poste det i et selvstændigt indlæg:

Kære (navn)

Det er åbentlyst forskelligt, hvad det er, vi trives med 🙂 Og godt for det! Read the rest of this entry »