Hvad skal bulldozerne gøre godt for?

Nytteløse overgreb i ny aftale om Helhedsplan Gellerup

Lad det være sagt med det samme: Jeg går ikke ind for såkaldt kombineret udlejning, der har til formål at holde lejere uden arbejdsmarkedstilknytning ude af de såkaldte ghettoer.

Jeg finder det diskriminerende, og jeg tror ikke på, at menneskelige ressourcer kan gøres op i arbejdsmarkedsværdi. I så fald skulle mit (selv) værd da også være fortvivlende lavt. Jeg er førtidspensionist.

Endvidere er det første skridt i regeringens ”strategi mod ghettoisering”, som blev lanceret allerede i 2004: De forkerte mennesker skal holdes ude, og de rigtige skal lukkes ind.
Siden skal der så sættes mere håndfast ind med direkte udtynding af de boliger, som de forkerte bor i.
Det har vi set det første kontante eksempel på med den endelige politiske aftale om Helhedsplan Gellerup, der i går blev indgået mellem samtlige partier i Århus Byråd (minus EL og DF) og Brabrand Boligforening: Tre boligblokke skal rives ned, flere skal bygges om og mindst en skal sælges. Koste hvad det vil. Det er fastlagt i aftalen fra juni 2009, og udtyndingspolitikken har nu bredt sig helt ud til SF.

Udsigt til en af de blokke, der i følge aftalen fra i går skal rives ned

Hvad vil de egentlig?

Jeg har imidlertid forsøgt at sætte mig ind i deres tankegang.

Hvis målet med helhedsplanen er at omdanne Gellerup fra et boligområde til en bydel med blandede funktioner og en bygade, er der god fornuft i at rive den blok ned, der vil komme til at ligge på tværs af den kommende bygade.
At nedrive yderligere to og at tynde ud i det hele taget, er imidlertid i direkte modstrid med denne tænkning. Omdannelse til en bydel kræver nemlig også ifølge bl.a. de arkitekter, der lavede de første tegninger over et nyt Gellerup, en fortætning af bebyggelsen og befolkningstilvækst i området.

Og hvad betyder det for andelen af beboere med arbejdsmarkedstilknytning, der ifølge målene for helhedsplanen skal øges?
Markante markeringer og hård kurs overfor ”de utilpassede ikke integrationsvillige beboere med ikke-vestlig baggrund” er der uden tvivl stemmer i. Men vi vil jo alle gerne se os selv som ordentlige mennesker, og den såkaldte tryghedsgaranti, der giver beboere, der tvinges ud af deres hjem, en mulighed for en bolig i området, er nok nødvendig for at få flertallet til at sluge det hele? I hvert fald er det, hvad der bliver lovet.

Det må altså betyde, at de beboere, der skal tvangsflyttes i løbet af de næste år, får fortrinsret til de lejligheder, der bliver ledige i Gellerup. Andre, der allerede bor i afdelingen, er de næste i køen, og de såkaldt ressourcestærke udefrakommende ansøgere får altså slet ingen eller meget begrænset adgang til vores lejligheder. Den kombinerede udlejning vil dermed i praksis blive helt eller delvist sat ud af kraft.
Desuden ved vi af erfaring, at det ofte er mennesker i arbejde, der fraflytter afdelingen, så alt i alt må andelen af beboere i området uden tilknytning til arbejdsmarkedet altså nødvendigvis stige, og i hvert fald ikke falde.

Symbolpolitik med store menneskelige omkostninger

Der er altså ikke alene tale om symbolpolitik, der er der indebærer et direkte overgreb på mennesker, der har socialt liv og netværk, historie og følelser knyttet til deres hjem.
Med deres insisteren på at vise handlekraft, har politikerne tilsyneladende oven i købet skudt sig selv i foden og modarbejdet deres egen målsætning.

Overgreb på mennesker til ingen verdens nytte? Altså lige bortset fra at antallet af ”de utilpassede ikke integrationsvillige beboere med ikke-vestlig baggrund” bosat i samme område falder.

Udtynding er og bliver ikke nødvendig for en god udvikling i Gellerup – uanset om man går ind for omdannelse til byområde eller ej. Det er alene nødvendigt for politikere, der skal hente stemmer og giver fanden i Grundlov, menneskerettigheder og tilsyneladende også deres egen målsætning.

Dette er status. Så vidt er vi nået i Danmark anno 2010. Med bred politisk opbakning skal etniske og religiøse minoriteter tvinges ud af deres hjem uden mål og mening. Og det vænner vi os også til, hvis ikke nogen siger stop.

Skriv en kommentar