Hvad BT valgte ikke at bringe

Undskyld Per Ramsdal!

Det er løgn, at politiet brød dørene op og brasede ind i kirken i kampuniform med knipler den nat, hvor de ryddede Brorsons Kirke.
Og det er løgn, at Per Ramsdal har påstået det!

Med sætningen ”Sådan lød påstanden”, omgår Marie Joo Kim Jensen da også behændigt injurielovgivningen i den lille artikel, der lørdag d. 29. august ledsager BT´s klip fra politiets film fra aktionen og den tilhørende afstemning: ”Hvilken version af forløbet i Brorsons Kirken tror du på? Politiets? Præstens?”

At koble præsten til ovenstående påstand – først i artiklen og dernæst i afstemningen er vildledende, og læseren efterlades derfor med det indtryk, at Per Ramsdal har talt usandt om faktuelle forhold.

Så med mindre MJKJ bevidst har ønsket at bidrage til den personhetz, der efterfølgende er ført mod Per Ramsdal, bør hun give ham en uforbeholden undskyldning!
Det samme gælder i øvrigt Pia Kjærsgaard, Birthe Rønn Hornbech og Brian Mikkelsen. Jeg antager ikke nogen af dem for at være langsomt opfattende, så magthaverne i dette land er godt nok sunket meget, meget dybt.

Herre giv mig mere vantro!

Se også videoen her

14 Responses to “Hvad BT valgte ikke at bringe”

  • Bo:

    Ja de kan vel snart ikke synke dybere de har nået bunden 😉

    Cheers B:o)

  • Inspiration fra Gellerup:

    Indstillinger ændret, så kommentarer ikke skal godkendes…

    Det gjorde de jo så alligevel siden Bo :´(

  • Bo:

    Tja der må være bundløst 😆

    Cheers B:o)

  • Allan:

    Ramsdal skulle ikke have pyntet mere på historien. Mindre drama-Queen, ville også have givet ham mindre opmærksomhed. Men som alle andre der turer ud i misforstået humanitet, kommer han galt afsted. “Skomar’ bliv ved din læst”, får gyldighed af Ramsdals gerninger.

  • Inspiration fra Gellerup:

    # 4
    Jeg har hørt dit synspunkt Allan og tænker nu lidt videre over, i hvilke andre tilfælde end såkaldt ved “misforstået humanitet”, hvor menneskeliv er i fare, og når nogen viser deres følelser, du mener, det er i orden at journalister benytter sig af vildledende og manipulerende journalistik.

  • Lotte&Peter:

    Jeg er egentlig ligeglad med om der blev brudt op og rykket ind i kampuniform. Irakerne var udvist, og skulle forlade landet. Det ville de ikke frivilligt.
    Skal vi klappe alle på hovedet og sige, nåååh lille ven, nu skal vi nok sørge for dig, selv om du ikke er her i lovligt ærinde?
    De løj om deres identitet, nægtede at rejse frivilligt og var imod dansk lov i landet, ovenikøbet i en dansk kirke.

    Jeg og min mand har udmeldt os af den danske folkekirke ene og alene på dette grundlag.

    Fyr den præst, og også biskoppen der dækker over ham.
    Kirken skal renoveres fordi den er efterladt ødelagt.

    Er det sådan I vil opdrage jeres børn til at opfører sig?

  • Tagkatten:

    Den kål er vist søbet færdig.

    Efter behandlinger i tre instanser, er de afvist og efterhånden udsendt. At det har taget så lang tid skyldes først og fremmest at de har snydt med identiteter og at de har benyttet alle ankeinstanser, og selv herefter har nægtet at forlade landet.

    De har ved deres opførsel miskrediteret reelle flygtninge, og kirkeasyl og Ramsdal har lige så groft miskrediteret kirken. Det er kritisabelt ud over alle grænser, at disse mennesker ikke anerkender dansk lovgivning og at de tager fælleskabet, som folkekirken udgør, som gidsel for deres egne holdninger.

    Skammeligt. ‘Humanisterne’ kunne passende bruge deres humanisme overfor RIGTIGE flygtninge, som ‘humanisterne’ virkelig har skadet med deres opførsel.

  • Inspiration fra Gellerup:

    # 6 og 7
    Jeg kan konstatere, at ingen af jer forholder jer til emnet: Vildledende og manipulerende journalistik.

    Jeg kan endvidere konstatere, at I anser disse mennesker for at være kriminelle i henhold til såvel dansk lov som den måde, den administreres på, og at I anser dette for at være hævet over bl.a. FN og en række humanitære organisationer.

    Jeg finder det desuden interessant, at de irakiske myndigheder stiller spørgsmålstegn ved nogle af disse menneskers identitet samtidig med, at de danske myndigheder mener at have færdigbehandlet deres sag.

    Min tid og mine kræfter til debat er i øvrigt begrænset, men nu har jeg valgt, at dette ikke skal afholde mig fra at poste indlæg på bloggen.
    Kald mig bare blog-diva!

  • Bo:

    #8
    De er sgu heller ikke værd at spilde krudt på Pia, at Børn ikke vækker andres medfølelse fatter jeg ikke en hat af, desuden er der ikke fred i Irak, det ved enhver, så mangel på humanisme er da værre end at nogle mennesker lyver om deres grund til at være på flugt.

    Havde jeg været eftersøgt af Politiet for f.eks. tyveri, og jeg derefter måtte flygte fordi mit land kom i krig, til f.eks. Spanien, ville jeg da heller ikke fortælle at jeg var eftersøgt i mit gamle Land, skal man slåes ihjel fordi man lyver lidt om gunden til sin flygtninge status, skal mine børn, sendes med eller mangle deres forældre der bliver sendt væk o.s.v.

    Føj for satan, sidde i det fredeligste Land i Verden og så mene at de ved hvad andre jagede mennesker skal sendes væk til en skæbne ingen kender, hvor er det dog ynkeligt og hvor er det nemt at sidde og dømme i Danmark, Skam jer.

    Cheers B:o)

  • Inspiration fra Gellerup:

    # 9
    Hvis man vælger at retfærdiggøre overgreb Bo, må der skrappe argumenter til!

    Kort om det med identiteten:
    Når nogen tilsyneladende har forsøgt at skjule deres identitet, er det forståeligt men uklogt.

    Uklogt fordi, man så ikke kan få ophold her (derfor kan det ikke både være sandt, at deres sager er færdigbehandlet, og at deres identitet er ukendt).

    Forståeligt fordi, man på den måde kan have en forhåbning om at redde sit liv, hvis man får afslag.
    Undersøgelse af et menneskes personlige forhold i hjemlandet, kan jo i sig selv og helt uden kriminelle forhold bringe et liv i fare.

    Hvis man f.eks. er irakisk kurder og af Sadam Hussein er blevet tvunget til at begå overgreb mod andre kurdere og er flygtet fra det, er det livsfarligt at få afslag og blive sendt til et nu etnisk opdelt irak – og risikoen forøges jo ved, at rygtet er løbet i forvejen. Så ved man, at man skal lede efter en “stikker” – og dem likviderede vi også efter 2. verdenskrig her til lands.

    Dette er almindeligt kendt blandt folk, der arbejder med dette, og stor diskretion er derfor påkrævet.
    EB har således bragt menneskeliv i fare med deres såkaldte research 🙁

    Men nu magter jeg ikke mere i dag. Jeg er rystet langt ind i mit inderste.

  • Bo:

    Du har fuldstændig ret Pia og derfor er mine holdninger også klare, måske lidt klodset formulerede, men ment fra hjertet 😉 Håber du får en god og fredelig søndag at slappe af på, nå ja den er snart gået og jeg skal snart ud at køre Bus :mrgreen:

    Cheers B:o)

  • Inspiration fra Gellerup:

    # 11
    Jeg synes ikke, du formulerer dig klodset men derimod klart!
    Jeg fik bare lige lyst til at uddybe – man skal næsten have arbejdet indenfor det her område, for at kende til de her forhold…

    Jeg har inviteret mig selv til ramadanmiddag hos nogle gode venner, som jeg savner 🙂

    God tur/arbejdslyst!

  • Tagkatten:

    #8 Du siger at Ramsdal benægter at have udtalt at politiet brød ind i kirken iført kampuniformer? – og at han har udtalt at de havde kampuniformer på i kirken?

    Både Ramsdal og kirkeasyl.dk har været godt og grundigt fremme i skoene for at få pressedækning – uden pressen havde de jo ingen aktion. De havde bare ikke forudset at pressen ikke KUN lod sig bruge til deres eget formål.

    Dermed bliver det hele til en kamp på noget helt andet en irakerne, der bare er blevet et redskab.

    Nu drejer det sig ikke længere om irakere, men hvem, der har sagt hvad, og i Ekstrabladet vasker præsten hænder, så de næsten må være hudløse: “- Jeg ikke er bagmand i et netværk, der skjuler udviste asylansøgere. Jeg ikke er koordinator i et netværk. Jeg opfordrer ikke folk til at huse afviste asylansøgere. Jeg huser ikke asylansøgerne og har ikke gjort det. Jeg har heller ikke brudt loven, når det gælder husning af de afviste asylansøgere. Ud over ovenstående har jeg ingen kommentarer, skriver præsten i en pressemeddelelse.”
    http://ekstrabladet.dk/112/article1217032.ece

    Jeg ved ikke hvad du ser, men jeg ser en præst i alvorlig knibe, og jeg tvivler meget stærkt på at hans samtale med biskoppen udelukkende har drejet sig om ferieplaner.

    Hvem er Ramsdal i citatet? En privatperson? Præst ved Brorsonkirken?

    Her er et andet citat fra/om Ramsdal: ” Præsten i Brorsons Kirke, Per Ramsdal, siger ellers i dag til Jyllands-Posten, at han er klar til at lade irakerne bo i kirken, så længe det skal vare.

    – Jeg håber for irakerne, at det ikke varer særlig lang tid, for jeg synes ikke, at det er noget liv at have at sidde og være bange for, at politiet kommer og henter én, men kirken er gearet til at have dem i flere år, hvis det skulle være, siger Per Ramsdal til avisen.”
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1172317.ece

    Et mere: “Derfor vil kirken også være åben for unge, der er på flugt fra politiet, siger Per Ramsdal.” (Sagt i forbindelse med rydningen af ungdomshuset)
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article71244.ece

    Ramdals uskyldighed (citatet) synes jeg er til at overse – om han er citeret korrekt af BT må BT dokumentere, men ud fra ovenstående citater at dømme, ville det ikke forbavse mig hvis BT kan dokumentere det, de skriver, og så kan jeg heller ikke se andet end at Ramsdal ender med at måtte skrive fhv. på sit visitkort – og det vil i så fald være ganske velfortjent.

  • Inspiration fra Gellerup:

    # 13
    Din kommentar skulle godkendes – sandsynligvis pga. antal links?

    Indlægget her har jeg oprindeligt skrevet til BT umiddelbart efter offentliggørelsen af deres artikel – og de har intet at dokumentere!
    Sagen er jo netop, at de med sætningen “Sådan lød påstanden” har benyttet sig af sproglige virkemidler, som de færreste af gode grunde bemærker. Ramsdal er IKKE subjekt i sætningen. Hans navn kobles på anden vis til påstanden – og det virkede, kunne vi jo se!

    Din personlige vurdering af såvel Kirkeasyls som Ramsdals personlige motiver og dit ønske om at se ham fyret, tager jeg blot til efterretning.

    Selv er jeg rystet langt ind i mit inderste over den kynisme, som vi på det seneste har været vidner til.

Skriv en kommentar