Ny forening: Stop børneforsøg nu!

Gaza og Gellerup

Nu har jeg siddet i ca. en time og gloet hhv. ud i luften og på Facebook.

Jeg har siddet og tænkt på, at der findes verdensomspændende initiativer mod dyreforsøg – og ”Dyr er levende væsner”, skriver DF i en af deres annoncer.

Så var det, at jeg kom til at tænke på, om nogen mon vil være med i en forening, som kræver omgående stop for børneforsøg?

Dette er ikke skrevet for at nedgøre mennesker og bevægelser, der kæmper for at standse pinefulde dyreforsøg.

Det er skrevet i et forsøg på at perspektivere, at Israelsk militær i disse dage og netop i dette øjeblik tester en ny amerikansk antipersonel bombe, som forsat er under udvikling, på børn og andre civile (DIME):

»Folk bliver nærmest skåret i stykker. Og hvis de ikke bliver invalideret eller dør af skaderne, udvikler ofrene dødelig cancer«, siger Mads Gilbert, en anden norsk læge i Gaza, til det palæstinensiske Press TV (Politiken).

Og så er der jo lige dem, der pga. fosfor brænder langsomt ihjel, dem, der bliver helt almindeligt bombet, dem, der bliver helt almindeligt skudt, dem, der ser deres forældre eller søskende dø, alle dem, der skriger af smerte og rædsel i gaderne…

Hvorfor, er der nogen, der forsvarer den slags? Og hvorfor sidder JEG og GLOR?

Måske fordi lidelserne, den fysiske og psykiske smerte bogstaveligt talt er ufattelig? Måske fordi, overmagten er enorm? Måske fordi, den menneskelige psyke er sådan indrettet, at vi forsvarer os mod selv at mærke bare en snert af en SÅ uudholdelig smerte ved at lukke af og benægte? Vi kan vel ikke udholde at være i det.

Men denne smerte er virkelig og uomgængelig for mange børn og forældre her i Gellerup, når nyheder vælter ind via TV, MSN og mobiltelefoner.

Traumatiserede forældre bliver re-traumatiserede. Sekundært traumatiserede børn bliver yderligere traumatiserede. For mennesker er levende væsner!

Når en familie bevarer livsmodet, håbet og diplomatiske evner, er det ikke en selvfølge – det er nærmest et mirakel…

Og min egen afmagt?
Når jeg føler mig tom, er det fordi, jeg ikke kan holde ud at mærke det, der fylder…
Når jeg sidder og glor, er det fordi, jeg er stivnet…

Og så er der kun én ting, der hjælper: Handling!

Derfor dette indlæg, og derfor deltager jeg i morgen i min første demonstration i rundt regnet 15 år.

30 Responses to “Ny forening: Stop børneforsøg nu!”

  • Hovsa:

    Magtesløshed vil jeg kalde det.. vi ser og høre, men et enkelt menneske kan ikke gøre spor… det skal være i samlet flok .. Og selvfølgelig skal børn hverken være forsøgsbørn eller bombes eller fyldes med giftstof.. hverken her , der eller alle vegne….

    Man kan ikke engang fælde en tåre for det er for stor smerte at se på, til at man kan finde den føelse frem som skal råbe… SÅ STOP DOG FOR F….. !!!

  • Inspiration fra Gellerup:

    Lammelse. Kan man ikke supplere med det?

  • Hovsa:

    #2
    Joh… der er vist mange føelser og når de skal udtrykkes kan de slet ikke få plads til at komme ud !! Man ville så gerne men hvor skal man begynde ?

  • Inspiration fra Gellerup:

    #3
    Ja nu deltager jeg så i den demonstration i morgen – om ikke andet så for min egen skyld…

  • Hovsa:

    Det er jo også at gøre noget… 🙂 Det er over på Ø’en ik’ ?

  • Inspiration fra Gellerup:

    #5
    Ja, det er at gøre noget 🙂
    Det er lige her i mit nabolag…

  • Bjorgit:

    Jeg fatter ganske simpelt ikke, at der er menneskehjerner, der skaber den slags frygtelige våben. De mennesker, kan umuligt være menneskelige, men noget ganske andet.

    Jeg KAN heller ikke klare at høre om den slags, jeg har det bare sådan:
    Jeg kan KUN være neutral i denne lede krig. De er to om det, og jeg kan ikke holde mere med den ene part end den anden.

    De skal bare lære at holde FRED for good NU. Og alle rædselsvåben skal forbydes øjeblikkeligt 🙂

  • Hovsa:

    Bare tanken om at være forældre ..høre skud og bomber… og have den angst mon det bliver os næste gang… Måske er det min tur til at sidde med min læmlæstede lille dreng eller pige… eller en lille livløs krop.. se deres lidelser .. Børn der mister deres forældre…
    De små mennesker har ikke valgt at komme til i så grusom en verden…

  • Inspiration fra Gellerup:

    #7
    Når det kommer til striden “Den israelske regering vs. Hamas” er jeg på linie med dig – men uanset, hvor fortærsket det er, så er den her krig altså fuldstændigt ude af proportioner.

  • Inspiration fra Gellerup:

    #8
    Nej. Børnene er altid de største tabere.

  • Inspiration fra Gellerup:

    #7
    Glemte lige mht. våbnene Bjorgit: Jeg fatter det heller ikke. Det må være mennesker, som netop har mistet deres menneskelighed?

  • Bjorgit:

    Totalt hjerteløse mennesker er de, RAGNAROK er, hvad de skaber, det SKAL stoppes.

  • Piraten:

    Vi fatter slet ikke, hvad palæstinenserne lever under i Gaza. De har ikke rindende vand, men skal købe vand, både til at drikke, men også til at badning, opvask og rengøring. Der er ingen strøm, så opvaskemaskinen virker ikke. Apotekerne har masser af hårshampoo, ingen har vand til badning, men medicinlagrene er udtømte.

    Mads Gilbert, den norske læge, der nævnes i blogindlægget, har fortalt at de har stået og opereret i lyset fra mobiltelefoner.

    Israel bør skamme sig og jeg mener altså ikke det er nok at sige til FN:

    Undskyld vi bombede jeres hovedkvarter i Gaza.

    Nej, de må hoste op med et nyt til FN, når de smadrer det, ligesom de må erstatte alle de andre tiltag, som verdens borgere har gjort, for at palæstinenserne skulle få bedre forhold.

    Det Israel laver lige nu ligner noget, der også skete engang i Tyskland, hvis jeg må sige min helt ærlige mening. Det gør det fordi general Eisenkot fra Israel allerede i oktober 2008 udtalte at de ville gå amok. Jeg ber og håber til at Israel ryger for krigsretten på grund af konspiration:

    “In an interview Friday with the Israeli daily Yediot Ahronot, GOC Northern Command Gadi Eisenkot presented his “Dahiyeh Doctrine.” This doctrine would allow the Israeli Defense Forces (IDF) to expand its destructive power beyond what it demonstrated two years ago against the Beirut suburb or, dahiyeh in Arabic, a Hezbollah stronghold, during the Second Lebanon War.

    “We will wield disproportionate power against every village from which shots are fired on Israel, and cause immense damage and destruction. From our perspective, these are military bases,” he said. “This isn’t a suggestion. This is a plan that has already been authorized,” he added.

    During the 2006 war, well over 1,000 Lebanese, the vast majority of them civilian, were killed by Israeli firepower. Simultaneously, over 100 Israelis were killed, the majority of them military personnel, by Hezbollah missile fire into northern Israel.

    Human Rights Watch in New York accused Israel of using disproportionate force against civilians and deliberately targeting Lebanese villages in the south, and disputed Israeli claims that Hezbollah fighters had used the villages as bases, stating that in the majority of cases the group had launched attacks from areas outside of the villages”.

    Fra http://www.metimes.com/International/2008/10/07/israel_threatens_to_decimate_lebanon/5531/

  • Tagkatten:

    Den granat I snakker om – DIME – er faktisk (i al sin gru) skabt for at begrænse skader.

    Det lyder fuldstændig vanvittigt, men der er en forklaring.

    Den kan ramme meget præcist, og med en enorm effekt. – det nye er, at effekten er koncentreret til et meget lille område, hvor den til gengæld gør meget alvorlig skade, og den bruges f.eks. til at ramme folk, der affyrer raketter, for at undgå f.eks. at sønderbombe det hus, de dækker sig bag.

    Dem, der skades af DIME, har været meget tæt på eksplosionen.

    Jeg forsvarer ikke, med denne kommentar – jeg forklarer.

  • Inspiration fra Gellerup:

    #13
    Jeg er for træt til at læse dit engelsksprogede input ordentligt lige nu 😉

    Men nej. Vi fatter det ikke. Det er sådan, tror jeg, at HVIS vi fattede det, så ville også komme i kontakt med så meget mere af vores egen afmagt, vores eget raseri og had – og det er der sgu nok ikke ret mange (inklusive mig selv), der har ret meget lyst til…

    Og undskyld holder ikke i hverken by- eller krigsret! Dette er en massakre!
    Ud over diverse politiske og økonomiske interesser, så må der være tale om had i organiseret form – hvordan kan man ellers gøre sådan noget?

  • Inspiration fra Gellerup:

    #14
    Jeg hører dig Tagkat – og dette er ikke rettet personligt mod dig, men tillad mig at være usædvanligt (såvel på skrift som i tale) bramfri:

    Jeg vil skide på, hvad målet har været med at fremstille den bombe, og hvad det er i den fortsatte udvikling af den.

    De børn der kommer i mit hjem får varige sår på sjælen af at være vidne til det, den rent faktisk GØR!

  • Hovsa:

    #11
    Eller dem der prøver at forsvare… Vold avler vold og det har vi hørt så tit ..men derfor stopper det jo ik’ !!

  • Allan:

    #16

    Jeg vil så, i al beskedenhed, foreslå at de børns forældre, og måske også dig, udviser så meget ansvarlighed overfor børnene, at de sørger for at disse børn IKKE bliver vidner til krigen.

    Eller er det for meget forlangt?

  • Inspiration fra Gellerup:

    #17
    Vold avler vold – og det, der bliver gjort imod os, det bliver vi!

    Det bestemmer vi ikke selv, og det eneste vi kan gøre, er at tage ansvar og ejerskab for det. Spørgsmålet er, om man ikke har givet efter for sit had og sin ondskab, når man bedriver den slags? Jeg ved det ikke…

  • Inspiration fra Gellerup:

    #18
    Ædelt, nobelt og særdeles ønsk- og anbefalelsesværdigt! Også her, holder jeg med børnene!

    Traumatiserede og desperate forældre slipper de dog ikke for – ej heller sammenbrud efter telefonopkald og lignende…

  • Tagkatten:

    #16

    Den er fint, at nogen tager sig af børnene, men at forsøge at forklare dem, hvad voksent vanvid går du på, er umuligt.

    I forhold til børnene, kan målet kun være at skærme dem mod det, de alligevel ikke forstår. Men det véd ansvarlige forældre heldigvis.

    De lader ikke børnene se de grusomme scener, der er på Al Jazeera konstant, så enten er børnene ikke i stuen, når det ses, eller også stilles der ind på et andet program.

    Men du kan jo, om nogen, fortælle om det også ER sådan?

  • Knud Sandbæk Nielsen:

    Jeg tror – desværre – at der findes mennesker, både blandt våbenproducenter og blandt dem der opildner til vold, angreb og krig, mennesker som ikke selv fatter den virkelighed, de er med til at skabe.

    Jeg tror – des meget værre – at netop de mennesker først forstår det, hvis noget lignende rammer dem selv.

    Og så bliver volden jo pludselig nødvendig: for at få dem til at forstå det. Men de har jo fornuft nok til at undgå dette. De holder sig skjult, vel vidende, at deres voldsagitation er hadet af næsten alle andre.

    Det er ikke dig, Gellerup, der er stivnet, så meget som det er disse åndelige invalider, som ikke evner at fatte dybden eller omfanget af deres grådighed, magtbegær og krysteri.

    Angående bomben, der skader begrænset: jeg havde Tagkattens forklaring på fornemmelsen. Og jeg er ikke ligeglad med forklaringen. Men problemet er jo ikke kun den teknologi, vi benytter til at ødelægge hinanden med, det stikker vel dybere end som så…

    At mennesket ikke er teknologien moden, er én katastrofe i svøb. At vi er sindssyge oven i købet, er en anden.

    Men jeg troede, man skulle være intelligent for at være sindssyg, og jeg kan ikke se noget som helst intelligent i forbindelse med verdenskrigen i mellemøsten, som skyldes seksdageskrigen, som skyldes dårlig diplomati…

    – Og hele historien skyldes religion! Denne menneskets grovkornede, primitive og stupide erstatning for Guds ubetingede alkærlighed!

  • Inspiration fra Gellerup:

    #21
    Dit spørgsmål er jo retorisk Tagkat:

    1. Ansvarlige forældre lader ikke deres børn se “de grusomme scener på Al Jazeera konstant” = de forældre, der gør, er uansvarlige

    2. Du forudsætter, at jeg “om nogen” må vide, om dette er tilfældet – og spørger mig så, om det er

    3. Det er almindeligt kendt, at arabisk TV kører på højtryk i palæstinensiske familier i disse dage, så jeg formoder, at du antager, at jeg vil svare bekræftende

    4. Hvis jeg gør det, har jeg dermed udnævnt de palæstinensiske forældre i Gellerup til uansvarlige = dårlige forældre…

    At lade børnene se TV er en uansvarlig handling, og som jeg har svaret Allan (#20) holder jeg også her med børnene. Jeg kender ikke mine 6000 naboers TV-vaner og -politik, og jeg har endnu ikke haft anledning til at tale med nogen af dem om det. Får jeg det, er der ingen tvivl om, hvad jeg vil anbefale.

    Men vi bevæger os her i en idealiseret verden.

    I mit indlæg skriver jeg:
    Når en familie bevarer livsmodet, håbet og diplomatiske evner, er det ikke en selvfølge – det er nærmest et mirakel…”

    Og her kan jeg så føje til:
    “Når forældre bevarer livsmodet, håbet, styrken, fornuften, overblikket og dermed evnen til at strukturere dagligdagen i et omfang der gør, at børnene ikke ser scener fra krigen på TV, så er det ikke en selvfølge – det er nærmest et mirakel…

    Krig ødelægger ikke kun kroppe – den ødelægger sjæle!

  • Tagkatten:

    #23

    Når man i forvejen kender svaret på det spørgsmål, man stiller, så er det et retorisk spørgsmål.

    Og jeg kendte svaret på forhånd.

    Hvis du vil børnene noget godt, så bed dem om at lade være med at se eller lytte til det. Eller endnu bedre, men nok umuligt – bed forældrene undgå at deres børn ser det.

  • Inspiration fra Gellerup:

    #24
    Jamen jeg behøver vist ikke gentage mig selv… og folk omkring mig ved, hvor de har mig. Det er én af grundene til, at jeg stortrives her.

    Jeg konstaterer blot, at krig ødelægger mennesker – også forældre.

    Sat på spidsen kunne jeg jo også anbefale dem at sende en fælles SMS med følgende ordlyd:

    “Lad venligst være med at ringe før efter kl. 22, hvis nogen i familien bliver skudt. Det er skadeligt for børnene”.

  • Inspiration fra Gellerup:

    # 22
    Tak for din alvorsfulde kommentar Knud, som gav mig stof til eftertanke.
    Jeg er meget langt hen ad vejen på linje med dig – dog et par kommentarer…

    Vedr. religion:
    Jeg oplever dette fænomen som velegnet til misbrug i f.eks. krige som den, vi her taler om 🙁 Samtidig oplever jeg også, at mennesker, der har et godt fundament også her, ofte har det største overskud og den største rummelighed.

    Om først at forstå, når man selv bliver ramt af noget lignende:
    Sommetider virker det sådan. Sommetider går det lige modsat. Vi er alle i fare for at blive blinde af had, raseri og hævntørst.

    Og så den med at være stivnet:
    Tak for det. Det blev jeg glad for. Der er håb endnu, og i dag handler jeg jo 🙂

  • Knud Sandbæk Nielsen:

    # 26 Enig! Læg mærke til den sidste sætning: ” […] religion! Denne menneskets grovkornede, primitive og stupide erstatning for Guds ubetingede alkærlighed!”

    Jeg tror på fundamentet under religionerne. Men man har bygget en masse skrammel ovenpå dette fundament, og dette skrammel er ikke bare uskadelige eventyr og uskyldige illusioner. Dette makværk er nedbrydende på moralen og splitter mennesker i medlemmer og ikke-medlemmer – og jeg kunne blive ved længe 😉

  • #27
    Helt enig, Knud.
    Verdens galskab ligger ikke i fundamentet, men i overbygningerne.

  • Knud Sandbæk Nielsen:

    Så kan det ikke siges kortere.
    Vi er fundamentalt i orden.
    Men der er noget galt på øverste etage :mrgreen:

  • Inspiration fra Gellerup:

    # 27, 28 & 29
    Tak til jer – undskylder det sene svar.
    Demoen i går tog en del af mine kræfter – men den var vellykket og rørende på flere måder. Jeg er glad for, at tog med 🙂

    Knud: Jo! Jeg læste godt den sætning (og har også set noget af det andet, du har skrevet) 🙂 Jeg er meget enig med dig meget langt hen ad vejen! Vi er ude i nuancer, tror jeg…
    Det jeg mener er blot, at det ikke er overbygningerne i sig selv, der skaber krige, men at de (ofte?) er velegnede til at misbruge til det formål.

    Med # 29 gav du mig et godt grin 😀

    En dag må jeg gøre noget alvorligt for at støve et gammelt citat frem af Sandemose, hvor han siger noget i retning af, at når mennesker på Mors får deres børn døbt, er det fordi, de er dybt religiøse – det har bare ikke noget med kristendom at gøre…

    Jeg kunne også fortsætte længe, men nu vil jeg se TV en halv times tid 😀

    Frejdig: Godt at høre fra dig!

    God aften!

Skriv en kommentar