Opskrift på effektiv propaganda I

Muslimerne er det nye herrefolk – humanisterne er deres håndlangere?

På Morten Dreyers (folketingskandidat for DF) blog (stiftenblog.dk) kan man igen i dag læse, at muslimer er i færd med at overtage Danmark, at de (anvendt generaliserende) vil gøre sig til et nyt herrefolk, der regerer ved hjælp af terror (indlæg af Lars Hedegaard).

Man kan endvidere læse, at landets sikkerhed i øvrigt er truet af mennesker, der vil agere som som deres håndlagere – præcis som kollaboratører og værnemagere gjorde det for nazisterne.

Dette er opskriften på effektiv propaganda:

“Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (…)

Også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let. Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare. Disse metoder fungerer i ethvert land.”

Hermann Göring, den 18. april 1946

I 1990 sang Björn Afzelius for første gang:

“Men hvis facismen kommer snigende tilbage,
så er det du og jeg, der må stå imod.”

Jeg har mange gange tænkt “Spis nu lige brød til”.
I dag tænker jeg, at det er tidens måske vigtigste opgave.

Lad ikke løgnen snige sig ind under huden…!

Citatet er hentet på hummanisme.dk

Skriv en kommentar