Så du smerten Nicolai?

Kriminelle muslimer og omvendt racisme?

Det er en af disse sommeraftener, hvor mine tanker og følelser buldrer af sted. Der har i løbet af dagen været så meget tryk på, at jeg indimellem har befundet mig på grænsen af stivnet afmagt.

Hvis jeg kunne, løb jeg 10 km. Jeg griber i stedet mine stavgangstænger og bevæger mig ud i Parken. Bevægelsen gør godt. De sidste solstrejf, fuglesang, børns leg og kvinder i ro og balance gør også godt. Jeg hører til her. Løsner op og mærker igen.

Jeg er nu næsten hjemme og bevæger mig op ad bakken på stien ved Gudrunsvej. Et stykke fremme står en større knægt, som jeg ikke kender, bøjet over en mindre drengs omvendte cykel. Han er fordybet i at sætte kæden på. Her er der tradition for, at de store tager sig af de små. Der breder sig en varme og en glæde i mig, og jeg udbryder spontant: ”Hvor ser det dejligt ud!”.

Den mindre dreng, som har set mig komme, smiler. Den store retter sig hurtigt op og kigger på mig. I et glimt spores frygt, vrede og afstandtagen i hans ansigt, men i løbet af øjeblikke af sekunder transformeres dette til et varmt og hjerteligt smil, som fylder hele hans ansigt. Han sænker sine skuldre og siger ikke noget. Klukker bare lidt, bukker sig igen og fortsætter sit arbejde med kæden.

Anvendt psykologi og menneskekundskab på gadeplan

Hvad sker der? Som alle andre udstødte, stigmatiserede og uglesete mennesker er disse børn og unge mestre i anvendt psykologi. Jeg taler ikke om bevidstgjort teoretisk psykologisk viden. Nej, det handler om en helt særlig veludviklet intuition, og de kan ikke narres! De kan SLET ikke narres!

Er man bange, mærker de det omgående, og der ligger en dom i det: ”Hvis du var OK, behøvede jeg jo ikke at være bange for dig vel!”.

Er man med Jacob Holdts udtryk smittet med DF´s racismevirus i større eller mindre grad, mærker de det også og reagerer på det. Ingen kan vel sige sig helt fri.

Og er man, som psykolog Nicolai Sennels tilsyneladende er, fyldt op af et had til muslimer, kan man havne i situationer, hvor det umiddelbart ikke synes som, der er nogen nåde, og alt der er tilbage, er gensidigt had.

Intellektualiseret løgn fordømmelse

For ethvert menneske er psykologiske forsvar en livsnødvendighed, hvis ikke vi havde dem, ville vi gå til grunde både fysisk og psykisk. Men de kan være mere eller mindre hensigtsmæssige, de kan udvikles, og de formes af vores livsvilkår.

Den type forsvar, som jeg her har beskrevet, er naturligvis mere eller mindre dominerende afhængigt af, hvor udsatte vi har været gennem vores opvækst. Desto mere vi har været henvist til at klare os selv, desto flere overgreb vi har været udsat for – desto mere markante og stærke bliver de.
Dertil kommer, at det vi ser, er det, vi er fyldt op af, og heller ikke psykologer er undtaget fra denne almenmenneskelige mekanisme.

Jeg har kun perifert haft kontakt med unge, der er SÅ hårdt ramt, som dem Nicolai Sennels har arbejdet med, men jeg ved af erfaring, at deres forsvar kan være meget massive og direkte modbydelige. Vejen fra offer til bøddel er kort!

Den intellektuelle vil typisk intellektualisere over dette: ”Muslimer har en særlig psykologisk profil”. Og det kan der så komme en hel bog ud af.
”Her i Vesten, er vi opdraget til at tage ansvar for vores negative følelser. Det gør muslimer ikke. Ukontrolleret vrede er en del, af muslimers måde at være i verden på”.

Knægten fra gaden, som måske har deltaget i et såkaldt terapeutisk forløb, sniger sig højest ind på en af de højreekstremistiske blogs, hvor han giver Nicolai Sennels en spand lort i hovedet. Og så har vi alle en grund til yderligere hån og foragt.

Så du smerten?

Men så du smerten Nicolai? Så du smerten bag det måske endog morderiske raseri? Så du VIRKELIG det menneske, som sad overfor dig, eller så du din egen selvopfyldte profeti og din hypotese bekræftet? De KAN ikke narres!

Har du som terapeut taget ansvar for dine egne følelser? En gylden regel i al terapeutisk arbejde er, at kun der, hvor man kan være sammen med sig selv, kan man være sammen med et andet menneske. Ellers bliver det i bedste fald til ikke-terapi eller dårlig terapi og i værste fald til overgreb.

Har du spurgt dig selv, hvad grunden kan være til, at lige netop du og ikke utallige andre, der har haft lignende opgaver gennem mange år, oplever, at unge med muslimsk baggrund har en anden adfærd overfor dig end de etnisk danske unge har?

Har du spurgt dig selv, om der kan være noget ved dine følelser, dine forsvar og dine modstande som gør, at disse unge opleves som fastlåste i destruktive følelser?

Måske mødte du dig selv i døren?

Personligt oplever jeg kun få forskelle, som er kulturafhængige. Jeg oplever ingen forskelle, der forhindrer pædagogisk eller terapeutisk arbejde med et godt udbytte, og jeg oplever slet ikke forskelle at den karakter, som Nicolai Sennels oplever.

Kom forbi

Et meget lille antal af de unge herude er så hærdede, at de reagerer på en etnisk dansker, næsten uanset hvilken attitude man har. Det kræver så, at man lige stopper op, hvis man vil have en god kontakt.
En del er nysgerrige og spørger f.eks. hvor man bor, arbejder eller lignende, og de fleste bliver overraskede over, jeg ”bare” bor her, fordi jeg kan lide det.
Og de fleste lever jo bare et helt almindeligt liv. Den største forskel der er at spore i forhold til f.eks. en gåtur ned gennem midtbyen er desværre, at mange husker et smil måneder efter…

Herfra skal lyde en opfordring til at komme forbi, mens det endnu er sommer og før, ramadanen starter ca. d. 20. i denne måned.
Smør en madpakke, pak en kurv og slå dig ned på græsset eller ved et af de mange borde ved aftensmadstid. Her er der liv udenfor, hvis vejret er godt.

Åbn hjertet, slå øjnene op og se. Det, du vil få øje på er mennesker. Tal evt. med nogen. Måske bliver du berørt: Hvad er det, vi gør ved hinanden?

Velkommen!

4 Responses to “Så du smerten Nicolai?”

  • “Det, du vil få øje på er mennesker.” Ja, og mennesker er meget forskellige, ikke sandt? Og deres opvækstvilkår præger deres udvikling, ikke sandt?

  • Pia:

    Så vidt er vi enige Nicolai – og velkommen her!

    Kommentarfunktionen har (på det endnu nye domæne) været indstillet til, at første kommentar skal godkendes. Jeg forsøger lige at ændre det.

  • lisbeth kristensen:

    Kan se dette er år gammelt. Ledte efter en blog hvor jeg kunne udtrykke tanker efter at have set filmen “play” og fandt denne blog. Og ja som jeg ser udtrykker denne film netop noget af det du beskriver her som virkelighed. Og filmen virkede netop (uhyggelig) virkelig på mig. Racisme og antiracisme og omvendt racisme filtret ind i hinanden mixed med magtesløshed eller hvad det er der gør at ingen reagerer – eller hvad der får systemet til at reagere på småting og ophobning af regler – i filmen skildret med en (måske ejerløs) vugge i et tog og i en pessimistiske slutning med billetkontrollørernes moralprædiken til tre drenge, der netop hr oplevet noget langt alvorligere…….SE DEN!

  • Lisbeth Kristensen:

    PS. Lige en tilføjelse. SE filmen. Ikke for for at forfærdes over at “nogen” kan være sådan; men for at forløse din egen handle og dømme kraft; så vi sammen kan skabe bedre betingelser for os alle.

Skriv en kommentar