Indlæg tagget med ‘Anerkendelse’

Eid mubarak

Jeg var ude at handle i dag, og jeg købte sådan en ting, I ved nok, hvor ekspedienten skal underskrive kvitteringen.

Min ekspedient var noget mere brun end jeg, og han underskrev sig med Ahmed.

“Hav en god dag”, sagde han. “Tak”, svarede jeg, “og glædelig eid til dig, hvis du da fejrer den”.

“Tak”, sagde han, “Det gør jeg. Det var dejligt at høre”.

Et smil bredte sig og varerede helt ind i den næste ekspedition. Selv var jeg lige ved at tude. Read the rest of this entry »

Inklusion eller assimilation?

Fisken der druknede

Et gammelt folkeeventyr fortæller, at en mand der en dag var ude at fiske fangede en gedde. Han blev så glad, så glad og besluttede, at han ville gøre gedden til noget helt specielt. Hvis det nu bare kunne lykkes?

”Den må kunne blive til et landdyr”, tænkte han. Og så puttede han gedden ned i en vandpyt og fjernede hver dag lidt af vandet.

Gedden BLEV til et landdyr, og manden tænkte, at så måtte den kunne blive til mere endnu… Nu lærte han den at gå! Han var så kisteglad for sin lærling, som fulgte ham overalt og var trofast som en hund. Read the rest of this entry »

Høringssvar: ”Forslag til dispositionsplan for Gellerup + Toveshøj” – Helhedsplanen

Helhedsplanen for Gellerup skaber yderligere “ghettoisering” i dens nuværende form

”Nu er det jo ikke for at genere jer, at vi jævner jeres hjem med jorden, bygger det om eller sælger det og tvangsflytter jer til en anden lejlighed. Vi gør det i godhedens navn. Vi gør det, fordi vi ved bedst. Vi gør det, fordi vi bedre end I selv ved, hvad I har brug for og hvad, der er godt for jer. Og skulle I selv mene noget andet, har det ingen værdi. Det bliver sådan her, og stemmer I imod lige netop dette, vil det gå dramatisk ned ad bakke for Gellerup”. Og her tegnes så en brat nedadgående kurve i luften.

Sådan ca. kan det politiske flertal i Århus Byråds budskab til beboerne i Gellerupparken og Toveshøj opsummeres. Sådan behandler man kun samfundets mest udsatte og udstødte – og sådan udstøder man yderligere de udstødte!
Vi ville aldrig drømme om at tvangsflytte etniske danskere ud af deres hjem, for at gøre plads til borgere fra Gellerup. Der er altså tale om åbenlys klokkeren diskrimination. Read the rest of this entry »