Indlæg tagget med ‘Diskrimination’

Funktionelle lidelser

Vejledning vedr. funktionelle lidelser indebærer dobbelt diskrimination af etniske minoriteter

Dansk Selskab for Almen Medicin planlægger at udgive en klinisk vejledning vedr. såkaldte “funktionelle symptomer og lidelser”. Et udkast til vejledningen har været sendt i offentlig høring i efteråret 2011.

Funktionelle lidelser og den nye kontroversielle under- og forskningsdiagnose bodily distress syndrome er begreber, der anvendes indenfor psykiatrien. Bodily distress syndrome (BDS) er et forslag til reformulering af diagnoser som tidligere blev kaldt bl.a. medicinsk uforklarede sygdomme, somatisering eller somatoforme lidelser/forstyrrelser, som det benævnes af WHO. Read the rest of this entry »

Inklusion eller assimilation?

Fisken der druknede

Et gammelt folkeeventyr fortæller, at en mand der en dag var ude at fiske fangede en gedde. Han blev så glad, så glad og besluttede, at han ville gøre gedden til noget helt specielt. Hvis det nu bare kunne lykkes?

”Den må kunne blive til et landdyr”, tænkte han. Og så puttede han gedden ned i en vandpyt og fjernede hver dag lidt af vandet.

Gedden BLEV til et landdyr, og manden tænkte, at så måtte den kunne blive til mere endnu… Nu lærte han den at gå! Han var så kisteglad for sin lærling, som fulgte ham overalt og var trofast som en hund. Read the rest of this entry »

Tvangsskilsmisse?

24-årsreglen

Jeg har lige været ude at købe den sidste julegave. Her mødte jeg en lille purk på omkring 2 år, som på arabisk-dansk fortalte sin mor, at han jo lige havde mødt mig hos sine bedsteforældre 😀 Sådan lød oversættelsen i al fald, og det er rigtigt nok…

Jeg elsker at komme hos den familie. Her er megen varme. Drengens mor er i midten af 20´erne, og hun er familiesammenført med sin mand. De mødte hinanden, da han var på ferie i Libanon. Sidst jeg besøgte hans forældre, var de der begge på besøg. Kærligheden lyser ud af dem, og drengen stråler af selvværd. Hvilket held, at de nåede at blive familiesammenført inden 24-årsreglen blev indført.

I skarp kontrast hertil er jeg for få dage siden blevet kontaktet af en anden ung kvinde på nogenlunde samme alder. Hendes baggrund er noget mindre ressourcefyldt, og nu er hun løbet ind i problemer med en del af sin familie, fordi hun har giftet sig men en mand, som de ikke synes er passende.

Tænk i øvrigt, at hun også skal presses af, at hun går med tørklæde. Hun har brug for støtte og ikke for at blive hængt ud.

Nå. Men de to modsætningsfyldte menneskelige møder indenfor kort tid har igen fået mig til at tænke på, hvorfor i al verden det skulle være bedre, at staten frem for forældrene eller andre familiemedlemmer dikterer, hvem vi skal gifte os med eller skilles fra?

Jeg går ind for det frie valg!

Tilbage til Best of 2007

Høringssvar: ”Forslag til dispositionsplan for Gellerup + Toveshøj” – Helhedsplanen

Helhedsplanen for Gellerup skaber yderligere “ghettoisering” i dens nuværende form

”Nu er det jo ikke for at genere jer, at vi jævner jeres hjem med jorden, bygger det om eller sælger det og tvangsflytter jer til en anden lejlighed. Vi gør det i godhedens navn. Vi gør det, fordi vi ved bedst. Vi gør det, fordi vi bedre end I selv ved, hvad I har brug for og hvad, der er godt for jer. Og skulle I selv mene noget andet, har det ingen værdi. Det bliver sådan her, og stemmer I imod lige netop dette, vil det gå dramatisk ned ad bakke for Gellerup”. Og her tegnes så en brat nedadgående kurve i luften.

Sådan ca. kan det politiske flertal i Århus Byråds budskab til beboerne i Gellerupparken og Toveshøj opsummeres. Sådan behandler man kun samfundets mest udsatte og udstødte – og sådan udstøder man yderligere de udstødte!
Vi ville aldrig drømme om at tvangsflytte etniske danskere ud af deres hjem, for at gøre plads til borgere fra Gellerup. Der er altså tale om åbenlys klokkeren diskrimination. Read the rest of this entry »

Tvangsspredning af Gellerups beboere: Et politisk krav

Helhedsplan: Der skal ikke rives ned for at skabe plads til en bygade

Mange samtaler og diskussioner om helhedsplanen og udviklingen i Gellerup tager udgangspunkt i den antagelse, at det er nødvendigt at rive ned, fordi der skal være plads til at bygge nyt.
Det er ikke underligt, idet det meste informationsmateriale fra såvel kommune som boligforening bruger dette argument, ligesom der i medierne og på møder henvises til, at det er nødvendigt for f.eks. at anlægge en bygade.

Men det er ikke korrekt, at nedrivning og ombygning skal ske af praktiske hensyn. Der skal rives ned og bygges om, fordi politikere i Århus Kommune, regeringen og Dansk Folkeparti ønsker, at en del af de nuværende beboere skal udskiftes med andre nye beboere. Salg har således også en funktion i denne sammenhæng. Punktum. Read the rest of this entry »

“Med inspiration fra Gellerup” har fået sit eget domæne

Så fik jeg min egen hjemmeside

Siden 2007 har jeg med (ujævne) mellemrum blogget forskellige steder: På Århus Stiftstidende, på Urban, på Ekstra Bladet og forsøgsvis på Nyhedsavisen.

Med afsæt i min hverdag i Gellerup har jeg blogget om dagliglivet herude, medier, politik og ikke mindst det, der sker i og mellem mennesker – det sidste er jeg inderligt optaget af.

Det hele startede med nogle få små hyggelige indlæg på Stiften, som netop havde åbnet for muligheden for at blogge der, og mine skriverier var ikke særligt bevidste.

Men jeg fik meget hurtigt en brat opvågnen! I november 2007 kom der et folketingsvalg, og så var det slut med hyggen! Read the rest of this entry »

Tal dansk!

Det her er en dansk skole. Tal dansk!

Jeg havde for et par dage siden en samtale med en af mine venners børn – og udtalelsen falder af og til fra en af hendes klassekammerater.

Hun er tosproget og tokulturel – født i Danmark. At tale to sprog er en del af hendes identitet. Hendes identitet!

Hun taler dansk, dansk, dansk og så hænder det, at der falder nogle ord på arabisk i pausen…

Udtalelsen her er ét af resultaterne af “kampagnen” med overskriften “De skal indordne sig” – også børn bliver præget af det, og helt uforskyldt kommer de til at angribe netop hendes identitet.

Gæt selv hvad konsekvensen er… Når man bliver angrebet, må man naturligt forsvare sig, og er man blevet angrebet længe nok, begynder man at beskytte sig…

Det er værd at huske, når “Gellerup-børn vælter en bus”, når der er en eller anden artikel i en eller anden avis om 2.g´erne og kriminalstatistikken, eller næste gang nogen taler et andet sprog end dansk, og det virker demonstrativt. Det er det desværre muligvis.

Værd at huske, også fordi vi jo ikke hører meget om dem, der vender det hele indad: “Jeg er jo (bare) gæst”, sagde en anden pige på samme alder under samme samtale og mente det. Danmark er hendes eneste hjemland…

Hvor stor en del af sig selv skal et barn egentlig gøre vold på for at være ønsket?

Tilbage til Best of 2007

Jeg er uønsket i Gellerup

Eller: Hvordan slipper vi af med de andre?

Lige nu har jeg ud over de sædvanlige smerter i hele kroppen et hold i nakken. Det er ikke usædvanligt. Min daglige fysiske tilstand svinger mellem træt og udmattet, jeg har ofte hovedpine og har svært ved at koncentrere mig, og det er slut med at multitaske.

Min dagligdag er en balancegang mellem alt det, jeg gerne vil og brænder for at gøre, og det jeg kan: Skal jeg handle f.eks. kan jeg ikke være sikker på, at jeg kan mere dén dag – og “aktiviteter” som denne lægger jeg derfor på andre dage en dem, hvor jeg f.eks. skal til møde. Read the rest of this entry »

Må vi have lov at være her?

Tilsyneladende ikke!

Socialrådmand og venstres borgmesterkandidat i Århus Gert Bjerregård mener, at der skal væltes 6 boligblokke i Gellerup og Toveshøj…

Begrundelsen? Vi skal ligne resten af Århus!!! Og se det er jo hørt før… 🙁

Der skal en udtyndig til, har jeg hørt ham sige på offentlige møder.

Udtynding? Det er da ikke sådan noget, man gør med mennesker – er det? Men hvad. Vi spreder jo også tosporgede elever, og det er vist sådan noget, man gør med kvæg?

Mage til respektløshed! Forestil jer, at nogen foreslog, at der skulle sættes en bulldozer på Gert Bjerregaards hjem for så at tvangsforflytte ham til Gellerup!

Det mest uhyggelige er dog, er der er stemmer i det…

NB: Gert Bjerregaard siger dog, at ingen skal tvinges til at flytte.
Så er det jo ikke muligt! Altså er det enten varm luft eller lodret løgn!

Hvad skete der siden?

En grundigere gennemgang af baggrunden for tvangsspredningen af Gellerups beboere her.

Vibeke Manniche: Forkvinde for tvang, håneret og miskreditering

Kvindefordømmelse

Kan man være helt sikker på, at den dommer man står overfor altid giver en 100% neutral vurdering? Nej, det kan man ikke!

Kan man være helt sikker på, at den læge, der skal behandle eller henvise dig, når du er syg, altid vil give dig en fair behandling og 100% vil fralægge sig sin personlige holdning? Nej, det kan man ikke!

Men Vibeke Manniche mener, at vi løser problemet ved at indføre tvang vedr. kvinders påklædning: Read the rest of this entry »