Så kom da tivoli

Optræk til Eid-fest

Ramadanen nærmer sig sin afslutning, snart er der Eid, og der er højtidsstemning i nabolaget.

Da jeg i dag kørte ned for at handle, kom der en lang kortege af lastbiler fra Nordisk Tivolipark (tror jeg nok, de hedder 😉 ) Det gav mig flashback til sidste års Eid og den gode stemning i min gamle opgang, og jeg fik igen lidt flytteblues…

For et halvt år siden er jeg flyttet fra en lillebitte lejlighed til en kæmpestor, og det er på mange måder helt fantastisk. Især har jeg i løbet af forår og sommer nydt mine altaner, og de store vinduer med skydedøre, som giver masser af lys og udefornemmelse.

Men jeg savner stadig min gamle opgang, hvor vi havde det rigtigt godt. For selvom jeg kun er flyttet rundt regnet 500 meter væk, så går jeg altså ikke lige derover i nattøj for at drikke en kop kaffe, de unger, som jeg nu kender så godt, ringer jo ikke lige på dørklokken på vej ned ad trappen bare for at vise mig deres nye tøj eller hoppe op og ned og synge: ”Det er Eid, det er Eid, det er Eid”, og jeg må indrømme, at jeg altså ikke sidder og ser ramadan-kalender på arabisk på mit eget TV 😀

Men fest det bliver der, og mine nye naboer laver ubetinget gode dolma, så mon ikke der falder et par stykker af.

I øvrigt kom jeg også til at tænke på det der gamle Gnags-nummer, om at sidde fast i tunnellen under Elben og et hold, der sgu nok ved, hvordan man ”sætter så´n en scene op”. Da jeg en halv time efter kørte den modsatte vej, var det synligt for enhver, at tivoli er rykket ind på pladsen foran vores kirke.

Der bliver gang i den i et landets mest børnerige områder.

Sidste år blev festen holdt på Gellerupparkens egen festplads:

2 thoughts on “Så kom da tivoli”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *