Der skal ikke rives ned for at skabe plads til en bygade
Mange samtaler og diskussioner om helhedsplanen og udviklingen i Gellerup tager udgangspunkt i den antagelse, at det er nødvendigt at rive ned, fordi der skal være plads til at bygge nyt.
Det er ikke underligt, idet det meste informationsmateriale fra såvel kommune som boligforening bruger dette argument, ligesom der i medierne og på møder henvises til, at det er nødvendigt for f.eks. at anlægge en bygade.
Men det er ikke korrekt, at nedrivning og ombygning skal ske af praktiske hensyn. Der skal rives ned og bygges om, fordi politikere i Århus Kommune, regeringen og Dansk Folkeparti ønsker, at en del af de nuværende beboere skal udskiftes med andre nye beboere. Salg har således også en funktion i denne sammenhæng. Punktum.
De oprindelige forslag til helhedsplanen
”Relativt få – eller slet ingen – nedrivninger af eksisterende almene boliger” – sådan konkluderede stadsarkitekt Gösta Knudsen i sin powerpoint vedr. fællestræk ved de første arkitekttegninger (parallelopdragene) med forslag til et nyt Gellerup. De var overvejende baseret på en fortætning af bebyggelsen.
Samme powerpoint, der blev anvendt til orientering af bl.a. beboernes repræsentanter i boligforeningen, nævner også en moské som en mulighed:
”Etablering og reetablering af ”dynamoer” eller ”ankre” i form af kulturhuse, svømmehal/vandland, moské o.lign.”
Og i forslagene fra begge rådgivergrupper (COWI og JWH), der siden blev udvalgt til at fortsætte arbejdet, er der givet forslag til placering af en moské.
Nogle af stadsarkitekt Gøsta Knudsens konklusioner:
At åbne Gellerup arkitektonisk mod resten af byen og at skabe et multifunktionelt område afhænger ikke af hverken nedrivning eller moské.
Politik
D. 23/6 2009 blev der imidlertid i den politiske styregruppe indgået en aftale om grundlaget for dispositionsplanen, og de tegninger, der fulgte herefter, indeholdt nu alle variationer over det, der var politisk vedtaget: Nedrivning af 3 blokke, salg af 2 og ombygning af 2. Moské nævnes ikke i aftalen.
Suppleret med nybyggeri er målet på sigt at nedbringe andelen af almennyttige familieboliger til 30 % – dvs. at nedbringe andelen af de nuværende familier til 30 %.
De nye tegninger blev nu udarbejdet med udgangspunkt i de politiske krav, og det ses tydeligt: Moskéen er væk og antallet af blokke til hhv. ombygning, nedrivning og salg ligger fast, mens Brabrand Boligforenings repræsentanter dog foreslår 2 lave blokke til salg frem for 2 høje.
Så lad os nu tale om det, som det er, og tage diskussionen på det grundlag, inden vi skal stemme om det endelige forslag.
Udtynding som mål
Udtynding af beboere ”uden tilknytning til arbejdsmarkedet” og ”indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund” er (jf. regeringens programbestyrelse, som forslaget til dispositionsplan henviser til på s. 11) er kravet fra det politiske flertal i Århus Byråd bestående af DF, V, K og S.
Alt er fint i tråd med regeringens politik: ”Det skal være lettere at rive sorte pletter ned”, er det seneste udspil, og Århus´ borgmester støtter op: Det er dette eller intet! Og budskabet blev tydeliggjort på borgermødet vedr. helhedsplanen mandag d. 19/4 2009.
På samme møde forsøgte flere fra panelet ihærdigt at sende det budskab til deltagerne, at vi ikke skulle blande moské og helhedsplan sammen. Men for det første har en sådan jo altså været på tegnebrættet i de oprindelige forslag, og for det andet blander V og K det netop sammen:
En moské vil forstærke den ghettoeffekt, som helhedsplanen er tænkt til at modvirke, mener de i V, og der er ifølge dem mål med spredning og ændring af beboersammensætningen. Det fremgår af byrådsreferater (15/9 2008 og 5/11 2008).
Vi kan vel så konkludere, at det bl.a. er muslimerne, der skal spredes?
Laura Hay (V) undlod på mødet at redegøre for sammenhængen mellem ghettoeffekt og en moské, men den konservative Niels Brøchner er mere klar i spyttet:
Af referatet fra møde i Teknisk Udvalg d. 20/10 2008, hvor interesseorganisationer har foretræde vedr. placering af en moské mellem Gudrunsvej og ringvejen, fremgår det at ”Niels Brøchner spurgte, hvordan de foretrædende ser placeringen i Gellerup i forhold til den kommende helhedsplan for området og spørgsmålet om, hvorvidt den medvirker til en centrering frem for en spredning af muslimer” (min fremhævning).
Fik vi så ikke det på plads? Udtynding er et selvstændigt mål, og for nogle partier knytter dette sig ikke blot til arbejdsmarkedstilknytning og etnicitet men også til religiøst tilhørsforhold.
Spredning som middel
Kombineret udlejning, som af kommunen er pålagt boligforeningen, holder uønskede beboere ude, og den politiske aftale/forslaget til dispositionsplan indeholder derudover i forlængelse af dette en direkte tvangsmæssig indgriben i de nuværende beboeres liv med spredning for øje.
Det er indirekte men bevidst diskrimination. Vi ville aldrig tvangsflytte beboere ud af deres hjem i f.eks. boligforeningens afdelinger i Hasselager og erstatte dem med beboere fra Gellerup. Vel? Uanset hvor meget vi måtte mene, at det ville gavne ”integrationen” og ”sammenhængskraften”. Sådan behandler vi kun samfundets udstødte og mest udsatte som vi netop har ”ghettoiseret” i vores tænkning og diskriminerende regler og handlinger.
Men lederne i Brabrand Boligforening har valgt at indgå en aftale med det politiske flertal, der i større eller mindre grad ønsker det sådan. Fordi der ”også er mange gode ting i planen”, som de siger, og fordi de frygter, at det ellers kan blive endnu værre. Regeringsindgreb er blevet nævnt som en mulighed. Det ér et pres.
Der findes et valg
Men personligt ønsker jeg ikke hverken at bidrage til at nedtone eller at tage medansvar for diskrimination. Ej heller ønsker jeg at lade mig behandle sådan af frygt for mere og værre diskrimination. Lad dem, der har disse holdninger tage det fulde ansvar for dem, og lad deres vælgere afgøre, om de vil stemme på dem. Dette handler også om fremtiden.
Jeg er mere bange for at miste min personlige integritet. Jeg er desuden mere bange for formynderi og for, at flere tusinde mennesker bliver underkendt og ikke får adgang til den indsigt og viden, der er nødvendig, for at vi kan sige til eller fra, for at vi kan hæve vores røst og for, at vi kan stå ved os selv.
Men gør vi det, har vi bevaret det allervigtigste – uanset hvilke trusler, vi har hængende over hovedet, og uanset hvad regeringen og DF måtte gribe til.
Al egentlig bæredygtig udvikling kommer alligevel indefra, mens anvendelse af magt og tvang skaber indadvendt og udadrettet destruktiv adfærd, frygt, vrede og naturlig retfærdig modstand – og fortsætter vi denne kurs, forstærker vi et i forvejen uomgængeligt vilkår i et ”nyt Gellerup”.
Note: Dette indlæg er skrevet kort efter borgermødet vedr. helhedsplanen i Globus 1 mandag d. 19/4 2010.
