Om Jacob Holdts udstilling “Ghettoen i vore hjerter”
Sidste weekend nåede jeg heldigvis at se Jacob Holdts store udstilling ”Ghettoen i vore hjerter” herude i Globus1. I to etaper. Det var nødvendigt for mig. Siden har jeg villet skrive om det, men de indtryk, som udstillingen efterlod, har været så overvældende, at det indtil nu har været svært at sætte ord på, at forholde mig rationelt…
Hvorfor? Især fordi udstillingen med dens mange fotografier og beretninger om menneskelige skæbner bringer os i kontakt med det sted i os, som gør, at vi intuitivt forstår de mekanismer, der fører til vold, racisme og ghettoisering.
Om udstillingen skriver Jacob Holdt bl.a.:
”…”Ghettoen i vore hjerter” handler om det mørke sted i vore hjerter, som får os til at tænke negativt, bebrejdende og afstandtagende overfor ”de andre”, herhjemme især indvandrere og muslimer, hvorved vi presser dem ind i ghettoer – fysisk eller psykisk.
Dette skaber vrede og vold i ”hjertet” hos de uønskede og undertrykte og dermed frygt hos os, der undertrykker…”
“De uønskede”… Møder man udstillingen med et åbent sind, vil man uundgåeligt blive mindet om de oplevelser, man selv har med at være uønsket. Måske ikke i form af bevidste tanker, men nok nærmere i form af en følelse, der har været spærret inde og nu kræver sin plads. For de oplevelser har vi alle – og vi er alle præget af dem. I større eller mindre grad.
Alt hvad vi kan se i andre, har vi i os selv. I en eller anden form. Ellers ville vi ikke kunne genkende det! Og netop genkendelse er et nøgleord – for den skaber forståelse. For undertrykkeren og den undertrykte – og for at vi selv er begge dele.
Og sådan stod både min tørklædeklædte muslimske veninde og jeg med en klump i halsen og tårer i øjnene, da vi var nået til beretningen om en ung dansk nazist. Vi måtte lige tage hinanden i hånden et øjeblik.
Det er stærkt gået Jacob. Tak for det!
Mit hjerte i ghettoen
Som nævnt så ofte før på bloggen, er der talrige årsager til, at jeg har valgt at bo, hvor jeg gør. Det er for plads- og tidskrævende at nævne dem igen i dette indlæg, så lad mig bare gentage den ene, at jeg her er undtaget fra janteloven.
Og min egen historie taget i betragtning, kan det vel næppe undre, at jeg samlet set bedst kan beskrive det sådan – at jeg har mit hjerte her i ghettoen…
Billeder og tekst fra udstillingen kan ses her:
http://american-pictures.com/udstilling/
