Min kosmopolitiske veninde. På 12

Om racisme og fordomsfrihed

Vi er ikke født racister. Vi er født med et nysgerrigt og åbent sind. Et tydeligt eksempel er, da et familiemedlems datter på et par år første gang så et andet familiemedlems kæreste. Han er afrikaner og meget mørk. ”Se”! Udbrød hun og pegede… I løbet af ganske kort tid var de hjertevenner.

Men børn er også sensitive, og meget hurtigt bliver vi påvirket af vores forældre. Ikke kun af det de siger, men i mindst lige så høj grad af det, de gør og udstråler. Måske bare et undvigende blik eller en hård tone som reaktion på ”de der muslimer”. De ”fremmede”. De ”anderledes”. Og det sætter dybe spor!

Børn med etnisk minoritetsbaggrund er selvfølgelig ikke undtaget fra de her mekanismer, faktisk forværres de, når en befolkningsgruppe er under pres. Så også de har fordomme overfor hinanden.

Men jeg har en ganske usædvanlig somalisk veninde. 12 år gammel har hun bevaret sin åbenhed og fordomsfrihed. Hun har arabiske, danske, somaliske og tyrkiske venner. Hun har dem i alle aldre, og hun færdes også i et vist omfang på tværs af sociale skel. Så hun står også model til et pres – fra alle grupper.

En af de store udfordringer ved at vokse op som 2.generations flygtning eller indvandrer er, at man ofte kommer til ”vokse sine forældre over hovedet”, mens man endnu er barn eller helt ung. Mange udvikler simpelthen hurtigt flere af de kompetencer, der er anvendelige i det danske samfund, og det kan være rigtigt svært at bevare sine forældre som rollemodeller.

Det har vi talt lidt om de seneste dage. I dag har vi så talt om, at pigen, alene ved at være den hun er, gør en meget stor forskel her i verden – og at hun har sin åbne tilgang til den og andre mennesker fra sin mor. Det blev et af de øjeblikke, hvor man bare må sidde lidt i tavshed…

Hun har al mulig grund til at være stolt af sin baggrund – og jeg er taknemmelig for at have sådan nogle mennesker i mit liv!

3 thoughts on “Min kosmopolitiske veninde. På 12”

  1. Som gammel pædagog kan jeg kun nikke genkendende til dine beskrivelser af børn, forældre kan umuligt blive ved med at bevare magten over dem og tidenarbejder for integrationen.

    Vi vil eller rettere dem der oplever det vil gå en spændende tid i møde, måske nogen gange lidt for spændende. Men jeg vil her forholde mig til det positive.

    Jeg har skrevet det før: Jeg oplever det på min arbejdsplads den multietniske verden, som Danmark også er blevet, godt nok i mindre målestok endnu, men jeg sunes det er farverigt og meget spændende, vi kan lære meget og vi kan lære rigtigt meget fra os.

    Min krystalkugle som selvfølgelig er imaginær, viser et multietnisk samfund, baseret på stærke danske sociale og demokratiske modeller iblandet alt hvad farve paletten indeholder.

    Hvis jeg er troende så er det på bl.a. det felt og jeg er selvføælgelig naiv og “idiot” Just wait and se and learn 😉

    Cheers B:o)

  2. Uha ja da særlig det sidste, overset synes jeg nu ikke det er, det har været svært at skjule de æresdrab der er blevet begået. Desværre af nogen fortolket som en del af Islam, hvad der ikke kan ligge fjernere.

    Jo der er lang vej at gå, men jeg tror som sagt på det, det bliver i unge der skal arbejde videre med det, i har de bedste forudsætninger. Så længe jeg lever er jeg med 😉

    Cheers B:o)

  3. @ Bo1
    Jamen når det allermest primitive kommer op i folk, så skal vi nok høre om det. Det giver jo både læsere og stemmer.

    Når det derimod handler om at straffe forældrene og dermed forsøg på at “tæske” nogen til at gøre det, de ikke kan – så er det ikke just forældrekompetence, vi hører om… :´-(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *