Det gør jeg altså. Sådan er det bare!
Hvad er dit forhold til naboen og de andre i dit boligområde, spørger Urban på detbatsiderne. Jamen. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være meget bedre…
Jeg har haft sådan noget af en øv-dag. Træt, smerter pga. min piskesmældsskade, ked af at jeg ikke kan arbejde. En del tid på sofaen og småknotten over alle de ting, jeg ikke får gjort.
Kl. 16.30 ringer den store af overboens piger: “Må jeg ikke komme ned? Jeg vil gerne have hjælp til lektier”. De plejer ellers bare at stå i entreen, hvis det da ikke lige er fordi, jeg har sat min gule poster med en “snorke-smily” uden på døren.
Jeg kan ikke stå for det. Vi hygger, arbejder og snakker pige-snak og pludselig er kl. Netto lukker nu. Stress! Jeg kan ikke rigtigt løfte noget i dag 🙁 Men vupti ud ad døren, og inden jeg får set mig om, har en fra dén familie for Gud ved hvilken gang ageret pakæsel, og dagens indkøb er på plads i skabe og skuffer.
Jeg spiser ofte hos dem, men i dag var det sjovt at være her. Og hyggeligt! Sidste hånd på lektieværket, sidste kartoffel i maven og lillesøster kommer til. Vi kigger billeder fra forleden, hvor de tilfældigt mødte deres veninde her, som de ikke har set længe. Næste projekt bliver nok at koge en dansk juleand (er det ikke det, man gør?) i overboens køkken. Jeg kommer på arbejde 😀 Men en enkelt lille and skulle jeg vel nok kunne præstere ovenpå alle de ramadan-middage?
Lige nu roder her bestemt ikke mindre, og listen over “husk nu for pokker” er ikke blevet kortere. Men hvad betyder det, når øv er vendt til rart?!
Et par af billederne har jeg fået lov at vise her:
